EA SPORTS og NHL.com lancerer Cover-afstemning til NHL 13
EA Danmark
2012-03-29
REDWOOD CITY, Californien – den 29. marts, 2012 – Electronic Arts Inc. har annonceret, at fans over hele verden fra og med i dag har mulighed for at være med til at forme coveret til EA SPORTS™ NHL®-serien ved at deltage i den første cover-afstemning til EA SPORTS NHL® nogensinde – sponsoreret af BlackberryTM og vist på NHL.com. Afstemningsprocessen vil bestå af to indledende runder efterfulgt af en afsluttende duel med 16 spillere, som i sidste ende skærer det indledende felt på 60 spillere ned til én. Den vindende spiller vil blive afsløret som frontfigur på coveret til EA SPORTS NHL 13 under 2012-udgaven af NHL Awards™ den 20. juni på Wynn Las Vegas i Las Vegas.
Under den første afstemningsrunde konkurrerer to holdkammerater mod hinanden. Runden kører fra i dag og frem til den 11. april – samme dag som markerer begyndelsen på årets Stanley Cup-playoffkampe. Her kan fans stemme på hvem af deres yndlingsspillere, som skal repræsentere deres hold i den næste runde.
Tidsplan for afstemningen om pladsen på coveret til NHL 13:
- Den 29. marts – 11. april: Runde med 60 spillere – én repræsentant fra hvert hold plus to wild card-deltagere fortsætter i konkurrencen*.
- Den 12. april – 22. april: Duel med 32 spillere – fans stemmer på deres 16 foretrukne spillere, og de 16, der får flest stemmer, fortsætter i konkurrencen.
- Den 24. april – 4. juni: Runde med 16 spillere – afstemning, der afvikles som playoff-duel, bestemmer, hvilken spiller, som får pladsen på coveret til NHL 13.
Fans over hele verden vil kunne stemme lige så mange gange, de har lyst til, og opfordres til at stemme så ofte som muligt på NHL.com/CoverVote for at sikre, at deres yndlingsspillere går videre til de næste runder. Fans kan også vise deres støtte ved at tweete om deres valg via #NHL13Cover på Twitter. Besøg EA SPORTS’ NHL Facebook-side for at få insider-opdateringer og yderligere indhold. Læs alt om lokale nyheder på http://www.facebook.com/easportsdk.
“EA SPORTS’ NHL-serie har en stærk tradition for at have fantastiske spillere på coveret inklusive flere Conn Smythe Trophy- og Stanley Cup-vindere, NHL All-Stars og Hall of Fame-medlemmer,” siger David Le, markedsføringschef hos EA SPORTS. “Nu hvor den mange fans vælger spilleren, som skal være på coveret til NHL 13, er det op til dem at beslutte, hvem der bliver næste medlem af denne prestigefulde klub.”
“Det at optræde på coveret til EA SPORTS’ NHL-spil, er en ære, som er eftertragtet blandt mange NHL-spillere,” sagde Adam Larry, licens-chef hos NHLPA. “Ved at lade de mange fans finde frem til den spiller, der indtager coveret til EA SPORTS NHL 13, er æren nu større end nogensinde. Denne afstemning vil være en fantastisk oplevelse for både spillere og fans, som vil sætte gang i online-verdenen og de sociale medier, mens vi nærmer os afgørelsen af, hvem de deltagende fans udpeger som frontfigur for NHL 13.”
Den stjernespækkede liste over kandidater ved afstemningen inkluderer bl.a. NHL-topscoreren Evgeni Malkin, 2011-vinderen af Hart-trofæet Corey Perry samt flere NHL All-Stars og en række af de mest populære spillere i NHL lige nu. Se en komplet liste over afstemningsduellerne herunder:
Eastern Conference |
|||
Bruins |
Tuukka Rask vs. Tyler Seguin |
Lightning |
Steven Stamkos vs. Victor Hedman |
Canadiens |
P.K. Subban vs. Tomas Plekanec |
Maple Leafs |
Phil Kessel vs. Tyler Bozak |
Capitals |
John Carlson vs. Brooks Laich |
Panthers |
Stephen Weiss vs. Tomas Fleischmann |
Devils |
Ilya Kovalchuk vs. Adam Larsson |
Penguins |
Evgeni Malkin vs. Marc-Andre Fleury |
Flyers |
Claude Giroux vs. Scott Hartnell |
Rangers |
Henrik Lundqvist vs. Brad Richards |
Hurricanes |
Eric Staal vs. Jeff Skinner |
Sabres |
Derek Roy vs. Thomas Vanek |
Islanders |
John Tavares vs. Michael Grabner |
Senators |
Erik Karlsson vs. Jason Spezza |
Jets |
Evander Kane vs. Andrew Ladd |
|
Western Conference |
|||
Avalanche |
Matt Duchene vs. Gabriel Landeskog |
Kings |
Anze Kopitar vs. Drew Doughty |
Blackhawks |
Patrick Sharp vs. Duncan Keith |
Oilers |
Jordan Eberle vs. Taylor Hall |
Blue Jackets |
R.J. Umberger vs. Ryan Johanson |
Predators |
David Legwand vs. Pekka Rinne |
Blues |
T.J. Oshie vs. David Perron |
Red Wings |
Pavel Datsyuk vs. Jimmy Howard |
Canucks |
Henrik Sedin vs. Alex Burrows |
Sharks |
Logan Couture vs. Brent Burns |
Coyotes |
Shane Doan vs. Keith Yandle |
Stars |
Loui Eriksson vs. Jamie Benn |
Ducks |
Corey Perry vs. Jonas Hiller |
Wild |
Mikko Koivu vs. Niklas Backstrom |
Flames |
Mikael Backlund vs. Matt Stajan |
|
“Offentliggørelsen af cover-spilleren har udviklet sig til en begivenhed i sig selv, og vi forsøger hvert eneste år at styrke dette udstillingsvindue og være innovative i forbindelse med lanceringen,” sagde Keith Wachtel, senior-VP for integreret salg hos NHL. “Gennemførelsen af den nye afstemning, som sponsoreres af BlackBerry, om pladsen på coveret til NHL 13 er med til at understøtte dette arbejde ved at skabe en ny og spændende platform for den løbende kontakt mellem spillere og fans. Samtidig bringer den to af vores vigtige samarbejdspartnere sammen.”
NHL 13 udvikles hos EA Canada i Vancouver og er endnu ikke blevet aldersrangeret af PEGI. Få yderligere rangeringsinformation på www.pegi.info. Bliv fan af EA SPORTS NHL på Facebook på http://www.facebook.com/easportsnhl og følg os på Twitter via http://www.twitter.com/easportsnhl.
*Wild card-udvælgelse vil blive foretaget af EA.