EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

EA sætter fokus på storspil og spiltjenester under E3 2011

EA Danmark

2011-06-06

Globale spilserier - Battlefield, Mass Effect, Need For Speed og FIFA – fører an i den digitale evolution på flere platforme

Electronic Arts Inc. annoncerede i dag de spil, man vil præsentere under Electronic Entertainment Expo (E3) i Los Angeles Convention Center (LACC) fra den 7. til 9. juni. Dette års spiludvalg består af spil fra en række populære genrer inklusive eksplosive skydespil og rollespil til hardcore-gamere, revolutionerende sportsspil til alle sportselskere samt mobil- og lettilgængelige spil til hele familien.

Dette års E3-pressebriefing, GAMECHANGERS: EA 2011 Preview vil byde på nyt om store EA-udgivelser som Battlefield 3™, Need for Speed™ The Run, Madden NFL 12, FIFA12, SSX™ og Mass Effect™ 3; samt det med spænding imødesete nye MMO, Star Wars™: The Old Republic™. Briefingen vil inkludere nyheder og offentliggørelser om nye spil og digitale/online-initiativer. Briefingen kan følges eksklusivt live på SPIKE TV mandag den 6. juni kl. 18:30 eller på www.ea.com/e3.

EA Interactive vil invitere til presse-demoer under hele E3 om centrale udgivelser fra EA mobile, Chillingo og Playfish titles på JW Marriott, der ligger på 900 West Olympic Blvd. i Salon B.

Spillene, som man kan få en forsmag på ved EA’s stand (#1601) under LACC inkluderer:

 
Battlefield 3™

Bliv en del af den intense virkelighed i vore dages krige over hele kloden lige fra de tæt befolkede gader i Paris til den sandblæste tørke i Irans ørken. Battlefield 3 er den næste kapitel i den international anerkendte Battlefield-spilserue og er klar til at overgå alle konkurrenterne med kraft fra den banebrydende Frostbite™ 2-spilmotor som rykker de tekniske grænser for både konsoller og PC og er det perfekte fundament for helt unikke spiloplevelser, når det gælder både figuranimation, visuel kvalitet, lyd og total ødelæggelse. Battlefield 3 er det eneste FPS på markedet, som gør brug af Frostbite 2 og er samtidig det eneste skydespil, som i så høj grad formår at gøre de digitale kampe levende med alle lydene og de visuelle oplevelser fra virkelighedens missioner. Spilserien har altid været anerkendt for sin unikke, åbne og prisvindende opbygning, sin enorme størrelse, de totale ødelæggelser af omgivelserne og det enorme udvalg af krigsfartøjer. Men i år vil spillerne mere end nogensinde komme til at mærke den fysiske side af slagmarken og kraften fra Frostbite 2-motoren under både single- og multiplayer-kampagnerne.
• Platforme: PlayStation®3, Xbox 360® og PC
• Udgivelsesdato: Efteråret, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
EA SPORTS™ PGA TOUR® Golf Challenge
 
EA SPORTS PGA TOUR Golf Challenge er et nyt gratis-at-spille socialt golfspil, som byder på 3D-golfoplevelser via Facebook®. I et af de første 3D spil af sin slags vil spillerne her kunne konkurrere med deres venner på legendariske golfbaner som fx TPC på Sawgrass, Pebble Beach Golf Links, St. Andrews og mange flere! Med fokus på det brede spilpublikum byder spillet på lettilgængelige spilmuligheder og
-mekanik inklusive et-kliks-sving, let sigte med mus eller tastatur, et udvalg af specialkøller og en række forskellige slagtyper. Spil PGA TOUR-sæson-varianten, hvor du bevæger dig op igennem seks niveauer af udfordringer for at nå den ultimative PGA TOUR-topklasse. Daglige udfordringer vil give spillerne mulighed for at konkurrere mod deres Facebook-venner i lyn-dueller, som det tager mindre end fem minutter at gennemføre, og hvor nye mestre krones hver eneste uge i kampen om golf-overherredømmet på Facebook. 
• Platform: Facebook
• Udgivelsesdato: ER udkommet: apps.facebook.com/pgatourgolfchallenge
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
FIFA 12 – Konsol
 
Verdens bedste sportsspil præsenterer den spilrevolutionerende Player Impact-spilmotor, en fysikmotor, som er skabt til levere virkeligheds tro, fysiske oplevelser ved samtlige sammenstød på banerne. De mange banebrydende spilnyskabelser med inspiration fra virkelighedens fodboldsport gør FIFA 12 både mere komplet og vanedannende. De helt nye præcisionsdriblinger giver total boldkontrol også på små områder, mere tid til at træffe de rigtige beslutninger, når man er i angreb, og større kontrol over spiltempoet. De nye angrebsmuligheder bliver opvejet af en redesignet forsvarsmekanisme kaldet ”taktisk forsvar”, som ændrer helt grundlæggende ved, hvordan styrer sin defensiv ved at fokusere lige så meget på placeringsevne og evnen til at opfange modstandernes afleveringer som på bidende tacklinger.
• Platform: Xbox 360 og PlayStation 3
• Udgivelsesdato: Efteråret, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
FIFA 12 – Håndholdt

FIFA Soccer 12 er den mest nyskabende, omfattende og autentiske 3D-fodboldoplevelse til Nintendo 3DS™. Bliv fuldblods skarpskytte med den helt nye mulighed for at styre dine afslutninger ved hjælp af den berøringsfølsomme skærm. Vælg lige præcis hvor du vil placere bolden set fra spillerens synspunkt på den nederste skærm og send derefter bolden af sted med millimeterpræcision. Uanset om man vælger at spille som en af virkelighedens superstjerner eller genskaber sig selv i den første 3D-gadefodboldoplevelse nogensinde, vil landskaberne blive vækket til live ved hjælp af en unikt udformet bane, der udnytter 3D-mulighederne optimalt. FIFA Soccer 12 byder på mere end 500 officielt licenserede klubber og otte forskellige spilvarianter inklusive autentiske 11 mod 11-kampe, mand mod mand-dueller via lokalt, trådløst netværksforbindelse, Be A Pro, en turneringsdel med over 50 virkelighedstro konkurrencer og en komplet karrieredel.
• Platform: Nintendo 3DS
• Udgivelsesdato: Efteråret, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
FIFA Superstars
 
FIFA Superstars er et socialt, gratis at spille-spil, som gør brugerne i stand til at opbygge og styre det ultimative hold bestående af verdens bedste spillere og sende det i kamp mod dine venner på Facebook. Som det største sportsspil på Facebook lige nu med mere end 3 millioner månedlige brugere i gennemsnit tilføjer FIFA Superstars en helt ny dimension til EA SPORTS’ fodboldlicenser med over 30 ligaer, 500 hold og 15.000 spillere. Brugerne vil kunne skabe et rendyrket drømmehold ved at samle og bytte spillere, udfordre dine venner mand mod mand og kæmpe i ligaer eller ved at kigge på de globale ranglister og udfordre de bedste af de bedste.
• Platform: Facebook
• Udgivelsesdato: ER udkommet: apps.facebook.com/fifasuperstars
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
Kingdoms of Amalur: Reckoning™
 
Kingdoms of Amalur: Reckoning er et storslået åben verden-RPG-spil, som spilfolket har ventet med spænding. Reckoning, der er udviklet af den tredobbelte World Series-mester Curt Schilling's 38 Studios og Big Huge Games, foregår i Amalur, en mangfoldig og fængende verden med en 10.000 år lang historie og skabt af den 22-dobbelte New York Times-bestsellerforfatter R.A. Salvatore. Ved at sende spillerne dybt ind i en alsidig, levende og åben verden fyldt til randen med magi og truende farer, der bygger på en stærk og spændende historie, lader Reckoning spillerne selv forme deres skæbne under intense, actionfyldte slag, samtidig med at de udforsker det enorme, åndende og farverige Amalur, der er udtænkt af den visionære spilkunstner bag Spawn, Todd McFarlane. Med udgangspunkt i sit design skabt af åben verden-RPG-legenden Ken Rolston, den anerkendte skaber af Elder Scrolls III: Morrowind og Elder Scrolls IV: Oblivion, stiller Reckoning spillerne overfor en lang række afgørende valg i en verden med uendelige muligheder. Tilsammen vil de visionære bagmænd og udviklingsholdet bag Kingdoms of Amalur: Reckoning skabe et spil, der vil forandre RPG-genren for altid.
• Platforme: Xbox 360, PlayStation 3 og PC
• Udgivelsesdato: 2012
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
Madden NFL 12

Madden NFL 12 bygger videre på den velprøvede spilseries traditioner ved at bringe de mange fans tættere på NFL end nogensinde før. Madden NFL 12 forvandler oplevelserne på banerne og en række centrale dele af spillet for på den måde at udvikle de digitale football-oplevelser endnu videre indenfor seks forskellige områder: Spilbøger og spilopbygning; visual præsentation, klub- og superstjerne-spilvarianter; dynamiske spillerpræstationer, Madden Ultimate Team; og online-communities. Uanset om du kæmper mod dine rivaler side ved side på sofaen eller online, styrer dit foretrukne hold på vejen mod Super Bowl i klub-delen, eller forsøger at opbygge det ultimative drømmehold i Madden Ultimate Team, er Madden NFL 12 tro mod NFL, tro mod klubben, tro mod spillet. 
• Platforme: Xbox 360, PlayStation 3, Wii™, PlayStation®2, PSP®
• Udgivelsesdato: august, 2011
• Aldersrangering: ???

 
Madden NFL Football – Håndholdt
 
Madden NFL Football til Nintendo 3DS giver dine yndlings-NFL-hold liv som aldrig før i 3D! Boldene flyver bogstaveligt talt ud af skærmen, mens du konkurrerer i traditionelle 11 mod 11-kampe eller i lynhurtige 5 mod 5-opgør. Uanset om du er Madden NFL-nybegynder eller hærdet prof vil muligheden for tre typer spilvalg sikre det helt rigtige udvalg af dybde for alle typer spillere. Udnyt den berøringsfølsomme Nintendo 3DS-skærm til at optegne dine egne spil på farten. Madden NFL Football leverer en komplet, håndholdt 3D-oplevelse, som gør det til det perfekte spil på farten for alle football-fans.
• Platform: Nintendo 3DS
• Udgivelsesdato: ER udkommet
• Aldersrangering: ???

 
Madden NFL Superstars
 
Madden NFL Superstars er et social gratis at spille-spil, som allerede er tilgængeligt for millioner af NFL-fans. Spillerne får en virkelighedstro NFL-oplevelse, hvor de både kan opbygge og styre et drømmehold bestående af professionelle footballspillere og konkurrere mod deres venner på Facebook eller mod de mange millioner af andre Facebook-brugere. I Season-spilvarianten kommer spillerne mod stadig store udfordringer mod andre spilleres hold for at sikre sig eftertragtede mesterskabstrofæer. NFL Pro League-spilvarianten udsætter spillernes Madden NFL Superstars-hold for den mest ekstreme test, når de kommer til at kæmpe om overherredømmet i en række forskellige konkurrencer mod alle sæsonens slagkraftige NFL-hold. Scrimmage-spilvarianten kaster spillerne ud i mand mod mand-opgør mod deres Facebook-venner i kampen om den ultimative håneret. Spilmulighederne omfatter bl.a. de såkaldte Game Changers, som gør et hold i stand til at klare sig mod på papiret overlegne modstandere ved fra det ene øjeblik til det andet at øge dets pointmuligheder; chancen for at sætte sit personlig præg på stadions med holdnavne og logoer; muligheden for at åbne spillerpakker, der kan bruges til at opbygge et hold med virkelighedens NFL-stjerner og meget mere.
• Platform: Facebook
• Udgivelsesdato: ER udkommet: apps.facebook.com/maddennflsuperstars
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
Madden NFL 12 – iOS

Det førende football-spil på App Store er tilbage for at præsentere dig for den mest autentiske NFL-oplevelse på din mobile spilplatform. Tag dit spil med på farten komplet med alle 32 NFL-hold, næsten 2.000 spillere og helt nye spilvarianter specielt til den mobile spilverden. Med dette års udgave løfter Madden NFL 12 spiloplevelserne til helt nye højder inklusive ny styring og anderledes kameravinkler, som sikrer den mest underholdende, mobile Madden NFL-oplevelse til dato.
• Platforme: iPhone, iPod touch og iPad
• Udgivelsesdato: august, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig


Mass Effect™ 3   
Mass Effect 3 fra de prisvindende spiludviklere fra BioWare er højdepunktet i den anmelderroste RPG-serie. Den galaktiske krig er begyndt. En gammel race af aliens, kendt som “Reapers” har startet en total invasion af galaksen, mens de trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Jorden er blevet overvundet, universet er på randen af total udslettelse, og det er nu op til dig at føre an i modangrebet i forsøget på at generobre vores klode. Kun sejren tæller. Og kun du, i rollen som Kommandør Shepard, kan styre, hvordan udfaldet skal blive, hvilke planeter du vil frelse fra undergang, og hvilke alliancer du vil indgå eller opgive, mens du samler styrkerne fra hele galaksen for at eliminere reaper-truslen én gang for alle. 
• Platforme: PlayStation 3, Xbox 360 og PC
• Udgivelsesdato: Første kvartal, 2012
• Aldersrangering: Ikke tilgængeli

 
Need for Speed™ The Run
   
Fra Golden Gate til Empire State-bygningen tager Need for Speed The Run spillerne med på et pulserende og udfordrende ræs, hvor farerne lurer konstant. Jagten er i gang, og den dødbringende action udfolder sig på skærmen, mens spillerne kommer i nærkontakt med Jack og bekæmper hundredvis af verdens mest berygtede kørere. Mens de zigzagger igennem den tætte bytrafik, drøner ned ad isglatte bjergpas og blæser gennem snævre dale med pedalen i bund vil spillerne blive presset til det yderste under deres livs ræs. Med hjælp fra den banebrydende Frostbite 2-spilmotor er Black Box-studierne tilbage og klar til at løfte action-racing-spillene til nye højder med fantastisk grafik og bil-fysik, som gør dig i stand til at holde kontakten til asfalten ved selv de mest halsbrækkende hastigheder. Need for Speed The Run bliver et bilspil, der skiller sig ud fra konkurrenterne med en unik, brutal spiloplevelse fyldt med vild Hollywood-action, banebrydende grafik og den neglebidende spændende historie.
• Platforme: Xbox 360, PlayStation 3, Wii, Nintendo 3DS og PC
• Udgivelsesdato: Efteråret 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
NHL® 12
   
EA SPORTS™ NHL 12 udfordrer DIG til at blive den næste store legend. Spil dig til stjernestatus i den finpudsede Be a Pro-variant og oplev alle de legendariske øjeblikke under din spillers karriere, mens du smadrer rekorder og skriver dig selv ind i NHL-historien. Oplev den autentiske action og energi fra virkelighedens ishockey-arenaer, når NHL 12’s nye “Full Contact”-fysikmotor sender dig på isen med en helt ny følelse af, at alt bogstaveligt talt er i spil – send modstanderne gennem glasset, deres hjelme gennem luften og deres holdkammerater ud over banderne. Oplev et anderledes nyt look med en helt nye spilpræsentation og få, for første gang nogensinde, chancen for også at spille udendørs under projektørlysene ved et af sæsonens største ishockeyarrangementer, NHL Winter Classic på Heinz Field i  Pittsburgh. Dette år bliver også det første, hvor isen indtages af dynamiske målmænd, der er klar til at gå i nærkontakt med spillerne. Se målmændene udføre de vildeste redninger og forlade deres mål for at banke løs på rivalerne. 
• Platforme: Xbox 360 og PlayStation 3
• Udgivelsesdato: September, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig


The Sims™ 3: Lev Livet  
Få en helt ny livsoplevelse med The Sims 3: Lev Livet, hvor spillerne kan leve livet fuldt ud sammen med deres simmere. Med alt fra nye fester til dramatiske livsøjeblikke vil der være endnu flere måder at slippe kreativiteten løs på. I de usikre barneår kan spillerne lade deres simmere klæde sig ud med kostumer fra den nye udklædningskiste og se dem genopføre deres yndlingshistorier i en af de tre tema-inspirerede træhytter. I teenageårene introduceres spillerne for det nye afstrafningssystem, hvor simmerne kan få stuearrest for at lave ballade og forsøge at snige sig ud. Mere rebelske teenage-simmere vil have sværere ved at blive hjemme og vil konstant finde på nye drengestreger, som de afprøver på deres med-simmere, mens andre teenager i stedet går målrettet efter at blive kåret som festens konge eller dronning. Voksne simmere får mulighed for at deltage i eller planlægge polterabender, holde storslåede bryllupper og gennemgå en klassisk midtvejskrise, hvor de måske ændrer udseende eller skifter karriere. The Sims 3: Lev Livet-spillerne kan forevige og holde styr på alle de store øjeblikke i deres simmeres liv ved hjælp af et særligt in-game-kamere. Via det nye hukommelsessystem vil spillerne desuden få mulighed for at uploade og dele deres simmeres minder på www.TheSims3.com og Facebook. Så uanset om man som spiller foretrækker at designe huse, skabe store livsøjeblikke, lave ballade eller opfylde livsønsker, vil man kunne gå i dybden med alle livets faser takket været en række helt nye spilmuligheder, banebrydende oplevelser, genstande og mange andre ting, som vil være unikt for hver enkelt livsfase.
• Platforme: PC, Mac
• Udgivelsesdato: Er udkommet.
• Aldersrangering: 12


The Sims 3 Pets   
The Sims 3 Pets udkommer til Xbox 360, PlayStation 3, Nintendo 3DS og PC/Mac dette efterår. The Sims 3 Pets giver dig mulighed for at spille, som du selv ønsker det, uanset om det er ved at justere på deres simmere, så de passer til deres kæledyr, ved at forsøge at optjene så mange livstidsbelønninger som muligt, ved at sprede kaos i deres simmeres liv eller ved at fortælle historier og dele dem med deres venner. For første gang i spilseriens historie vil spillerne have fuld kontrol over deres kæledyr og bestemme deres personlighed. Som noget helt unikt på konsollerne vil simmerne kunne bruge deres kæledyr til at hjælp deres simmere med at afdække og løse mysterier over hele byen. På Xbox 360 kan spillere med Kinect™ desuden bruge stemmekommandoer overfor både simmere og deres kæledyr. Nintendo 3DS udnytter den håndholdte konsols indbyggede bevægelsesfølsomhed til at følge spillernes bevægelser i virkeligheden. I PC/Mac-udgaverne af spillet får brugerne nu mulighed for at adoptere heste, og bruge dem til at transportere simmerne rundt i byen, ligesom det kan opfostre og træne dem til at udføre forskellige aktiviteter som fx væddeløb eller springtræning. I The Sims 3 Pets vil spillerne kunne skabe, styre og lege med livet som aldrig før i selskab med deres kæledyr.
• Platforme: Xbox360, PS3, Nintendo 3DS, PC/Mac
• Udgivelsesdato: Efteråret, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig


The Sims Medieval™ - iOS 
Giv dine middelalderfantasier liv i The Sims™ på din mobiltelefon! The Sims Medieval™ fører The Sims ind i middelalderen på iPhone og iPod med en lang række nye spilmuligheder, ny grafik og nye oplevelser. For første gang nogensinde kan spillerne skabe helte, begive sig ud på krævende missioner og kaste sig ud i heftige slag. I en klassisk verden fyldt med eventyr, drama og romantik kan spillerne finde deres middelalderlige instinkter frem som aldrig før.
• Platform: iPhone
• Udgivelsesdato: August, 2011
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
SSX™
 
SSX byder på en moderne udgave af en af denne generations mest anmelderroste arkade-spilserier tilsat en solid dosis adrenalin og en overflod af akrobatiske spiloplevelser. Spillerne kan overtage styringen med en række af de mest populære figurer fra SSX Tricky og SSX 3, mens de ræser, springer og forsøger at overleve deres virtuelle besøg på en række af verdens mest legendariske bjergtoppe. Med udgangspunkt i virkelige typografiske data fra NASA er alle bjergene i SSX blevet genskabt ned til mindst detalje for at sikre en spiloplevelse, der er tro mod ånden i en af de mest elskede spilserier nogensinde, samtidig med at gøres klar til den nye konsolgeneration. 
• Platforme: Xbox 360, PlayStation 3
• Udgivelsesdato: Januar, 2012
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
Star Wars™: The Old Republic™
 
Star Wars: The Old Republic er et historiedrevet MMO-spil fra spileksperterne hos BioWare og LucasARts. Spillet vil revolutionere MMO-genren ved at bygge videre på genrens grundlæggende elementer: Kampe, udforskning og figurudvikling. Star Wars: The Old Republic er et komplet MMO-spil, hvor brugerne kan regne med at alle de bedste elementer fra MMO-genren inklusive PVP, opbygning, handel og sociale oplevelser. The Old Republic foregår godt 3600 år før Darth Vaders fødsel og midt i en kold krig. Spillerne bliver bedt om at slutte sig til enten republikken eller sith-imperiet og kan vælge mellem otte legendariske Star Wars-figurer som fx jediriddere, dusørjægere, smuglere eller sith-krigere. Hver enkelt spillers historie vil udvikle sig afhængigt af de valg, de træffer undervejs i spillet, samtidig med at de bliver helte i deres helt egen Star Wars-saga. Undervejs på deres rejse vil spillerne møde nye potentielle følgesvende, som de kan opbygge venskaber med eller måske blive forrådt af, alt efter hvilke valg spilleren træffer. Undervejs på deres eventyr i Star Wars: The Old Republic bliver spillerne suget ind i en levende galakse fyldt med utrolige planeter, heroiske slag og fantastisk grafik. 
• Platform: PC
• Udgivelsestato: Ikke offentliggjort
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

 
World Series Superstars   
World Series Superstars er et gratis at spille-baseballspil til Facebook med licens fra MLB Advanced Media og MLB Players Association. World Series Superstars-spillerne kan med udgangspunkt i EA SPORTS Superstars-model opbygge deres eget, ultimative spil med professionelle baseballspillere, styre deres klub gennem en hel sæson og deltage i kampe mod deres venner. World Series Superstars-spillerne vil komplet kontrol over begivenhederne og kan nu træffe taktiske beslutninger fra spillerbænken. Spillerne vil fungere som virtuelle trænere og klubejere og kan på den måde opleve spændingen ved at samle et hold af professionelle baseballspillere, opbygge det ultimative stadion og fylde det med fans. Spillerne kan derefter tage deres stjernespækkede mandskab på tour og deltage i interaktive live-opgør mod deres venners hold under opvisningskampe eller ved at arbejde sig hele vejen op til Major League-status for at spille mod alle 30 MLB-hold og måske endda nå helt frem til World Series-kampene. Kig forbi dagligt for at forudse udfaldene af virkelighedens MLB-kampe og gøre sig fortjent til forskellige in-game-belønninger!
• Platform: Facebook
• Udgivelsesdato: ER udkommet: apps.facebook.com/worldseriesuperstars
• Aldersrangering: Ikke tilgængelig

Lignende nyheder