EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

MADDEN NFL 25 får debut på den nye generation af konsoller

EA Danmark

2013-06-11

Electronic Arts Inc. har i dag officielt offentliggjort, at Madden NFL 25 udkommer som lanceringsspil til Xbox One® og PlayStation®4. Madden NFL 25, der bygger på “EA SPORTS IGNITE”-spilmotoren introducerer en ny generation af sportsspil ved at præsentere den mest intelligente, realistiske og detaljerede udgave af spillet i seriens 25-årige historie. 
madden25-News-723-250-DE.jpg

Se det. Mærk det. Lev det.

REDWOOD CITY, Californien – den 10. juni, 2013 Electronic Arts Inc.har i dag officielt offentliggjort, at Madden NFL 25 udkommer som lanceringsspil til Xbox One® og PlayStation®4. Madden NFL 25, der bygger på “EA SPORTS IGNITE”-spilmotoren introducerer en ny generation af sportsspil ved at præsentere den mest intelligente, realistiske og detaljerede udgave af spillet i seriens 25-årige historie.

“Vi har aldrig været bedre forberedte på overgangen til en ny konsolgeneration, end vi er lige nu,” sagde Cam Weber, leder af ”American Foodball”-afdelingen hos EA SPORTS. “Udviklingsholdet er i gang med at skabe det mest imponerende Madden NFL-spil, vi nogensinde har leveret, og jeg er ekstremt spændt på at præsentere det for vores fans, når Xbox One- og PS4-konsollerne udkommer.”

Sammen med denne nyhed kom også meddelelsen om, at det bliver Adrian Peterson, som kommer til at pryde coveret til Madden NFL 25 til Xbox One og PlayStation 4. Peterson, running back hos Minnesota Vikings, er femdobbelt pro bowler og regerende NFL-MVP. I sidste sæson manglede Peterson kun 9 yards i at slå Eric Dickerson’s løbsrekord.

Madden NFL 25til Xbox One og PlayStation 4 byder på en række innovative nye spilfunktioner som fx “True Step Locomotion”, “Player Sense”, “War in the Trenches” og meget mere, der tilsammen skaber en spiloplevelse, som man kun finder på den nye konsolgeneration. Her er et overblik over, hvad seriens fans har at se frem til i det mest teknisk avancerede spil i seriens 25-årige historie:

10x SÅ MANGE DETALJER

  • Grafik i ekstremt høj opløsning
    o    Madden NFL har aldrig set så virkeligheds tro ud før. Se hver eneste nuance i en spillers ansigt, på hans udstyr og hans spillerdragt, når grænserne mellem de digitale footballkrigere i spillet og deres virkelige alter egoer udviskes. Teksturer med op til 4 gang så høj opløsning giver stadions, tilskuere, banen og selve bolden nyt liv. Det vil, kombineret med de mest naturlige og autentiske animationer nogensinde, når spillerne kommer i kontakt med hinanden, sikre, at Madden NFL 25 på alle måder kommer til at levere en både flottere og mere detaljeret, grafisk spiloplevelse end nogensinde før.   

DOBBELT KONTROL

  • Hvert eneste skridt beregnes
    o    Det helt nye “True Step”-spillerbevægelsessystem beregner hvert eneste skridt og giver hidtil uset kontrol over spillerne på banen. Spillerne er nu i stand til at placere deres fødder optimalt, foretage hurtige ryk og skifte momentum mere realistisk end tidligere og vil på den måde kunne udnytte den samme adræthed og eksplosivitet som virkelighedens NFL-spillere. IGNITE-spilmotorens fysik beregnes dobbelt så hurtigt som tidligere, hvilket er med til at levere de mest organiske og bruger-bestemte kampoplevelser i seriens historie. Det vil, sammen med den enorme præcision i kombinationen af de utallige bevægelsesmuligheder for boldbærerne, skabe et Madden NFL, der aldrig før har føltes så intuitivt og tilfredsstillende.

TÆNKENDE SPILLERE

  • Hjerne og muskler
    o    Den nye “Player Sense”-teknologi åbner op for et helt nyt menneskeligt element i Madden NFL. For første gang vil spillerne holde øje med hele banen, forudsige begivenhederne, inden de udvikler sig og rykke i position på baggrund af deres instinkter og forudseenhed. Evnen til at foretage op til 50 gange så mange kampmæssige overvejelser gør både boldbærere og de defensive spillere mere levende end nogensinde før, samtidig med at de fornemmer potentielle forhindringer og reagerer på dem løbende. Boldbærerne vil fx springe over faldne spillere, linebacks vil under en blitz glide forbi deres holdkammerater på vejen mod quarterbacken og meget andet, der kombinerer football-sportens fysiske og mentale aspekter.
  • War in the Trenches 
    o    Duellen mellem de offensive og defensive linjer er helt central for football-sporten og bliver nu også fundamentet for Madden NFL 25. Dine linemen er nu meget andet end bare fysiske, de er også intelligente. Det skaber, sammen med evnen til at træffe fire gange så mange beslutninger per sekund og 300 nye blokerings-muligheder, realistiske løbemuligheder for boldbærerne og ”lommer” til at kaste fra for quarterbacken. De offensive linemen vil fordele og bytte opgaver dynamisk afhængigt af de potentielle trusler og angrebsvinkler – hvilket begynder med intelligent at finde frem til centrum i den defensive linje – “Mike”-linebacken. Den defensive linje vil til gengæld kunne vælge mere end tre gange så mange bevægelser samt de nyeste blitz-muligheder. Autentiske ”double team”-, “blitz pick-up”- og linjeskifte-muligheder understreger vigtigheden af, at de forskellige spillere samarbejder som én enhed – og sætter dermed fokus på de utallige fysiske og intense opgør i NFL. Velkommen til kampene i skyttegravene!

KAMPENE ER LEVENDE

  • Madden Living World
    o    NFL er meget mere end det, der sker inde på banen. Tilskuerne, begivenhederne på sidelinjen og kommentatorerne er i høj grad også med til at gøre søndagens kampe levende. I Madden NFL 25 kommer du til at føle den samme spænding som tilskuerne, når du gør klar til fjerde down få yards fra endzone. Se dine medspilleres og din træners begejstrede reaktioner, når du pisker ned langs sidelinjen i forsøget på at score det måske afgørende touchdown. Hør de mest intelligente kommentarer i seriens historie, når Jim Nantz, Phil Simms og vores nye sidelinjekommentator, Danielle Bellini, følger alle aspekter i din karriere – og som aldrig før sætter ord på dine oplevelser vedrørende alt lige fra skader til hædersbevisninger.

Fans, der ønsker at få mere at vide om alle disse spilmuligheder, kan besøge den officielle Madden NFL 25-hjemmeside, hvor nye detaljer løbende vil blive offentliggjort. Journalister, som deltager under EA denne uge i Los Angeles, inviteres til at få et smugkig på Madden NFL 25 til Xbox One og PS4 i EA SPORTS’ IGNITE Lab på EA’s stand (#1601).

Madden NFL, som har været elsket af fans og hædret af anmelderne i 25 år, er også kendt som ”NFL’s 33. klub” på grund af de autentiske spiloplevelser, udviklingsholdets uovertrufne adgang til NFL-indhold og -information og seriens fremtrædende plads i selve NFL-kulturen.

Madden NFL 25 er udviklet i Orlando, Florida af EA Tiburon og udkommer til Xbox One og PlayStation®4. Få mere at vide om spillet på http://www.easports.com/madden-nfl. Fans af spillet inviteres også til at blive Madden Insider efor på den måde at få eksklusiv information via Facebook – inklusive bl.a. de seneste nyheder om og materiale fra Madden NFL 25.

NFL-spillernes deltagelse i spilleter muliggjort af National Football League Players Incorporated – den officielle licenserings- og markedsføringsunderafdeling af NFL Players Association (NFLPA).

Lignende nyheder

Game Changer: Banebrydende spilpatchingteknologi skabt af EA-medarbejder

Electronic Arts Inc.
09-04-2024
Hans van Veenendaal fra EA har skabt banebrydende spilpatchingteknologi, som reducerer patch-tidsforbruget, sparer omkostninger og understøtter bæredygtighed.

Kate Kelloggs rejse i spidsen for spilevolutionen hos Electronic Arts

Electronic Arts Inc.
27-03-2024
Kate Kelloggs rejse som COO for EA Studios, hvor vi går i dybden med hendes ledelsesvej, samarbejdsstil og vision for spillenes fremtid.

Den spritnye EA app til Mac

Electronic Arts Inc.
26-03-2024
Den spritnye EA app til Mac erstatter Origin som vores primære Mac-platform.